Fokus på livsduelighed

-hos mennesker med udviklingsforstyrrelser

Hvordan kan vi arbejd med at udvikle selvforståelsen?

Dette tema henvender sig de fagpersoner, der arbejder med unge eller voksne normalt begavede enten med ASF eller ADHD.

Dette tema forudsætter at fagpersonerne er indstillet på, at fokus i første omgang målrettes mod tænkningen hos fagpersonerne. At arbejde med selvforståelsen forudsætter, at fagpersonerne kan sætte egen viden og forudfattede meninger i parentes. Formålet er at møde de unge/voksne med en reel nysgerrighed og en anerkende tilgang. Der indledes således med at afklare hvilken rolle og position fagpersonerne skal kunne honorere, hvis der skal laves selvforståelseskurser. Dernæst rettes fokus mod relevante temaer, som kan være kendetegnende for selvforståelseskurserne. Sidste del bliver perspektivering af, hvordan opgaven med selvforståelseskurser tilrettelægges og implementeres.

Kurset tilrettelægges i en kombination af teori og erfaringer fra praksis med at afvikle selvforståelseskurser for unge /voksne med udviklingsforstyrrelser.

Stresshåndtering hos personer med ASF og ADHD

Hverdagslivet for mennesker med ASF og ADHD er ofte påvirket af, at mange dagligdagsting udløser stressreaktioner, som kan være vanskelige at håndtere. Stressreaktionerne dannes som en konsekvens af personens udviklingsforstyrrelse, eksempelvis lav fleksibilitet, problemer med forestillingsevnen, anderledes kognitive forudsætninger og eksekutive vanskeligheder.

Årsagerne kan være meget forskellige, og skal ofte identificeres både hos personen og hos omgivelserne, dette kan vanskeliggøre arbejdet med, at identificere hvad det er der udløser stressen.

Ved hjælp at Hejlskov / Uhrskov stress/sårbarhedsmodel, er det muligt at identificere stressfaktorerne. Formålet er at udvikle mestringsstrategier, der kan kompensere for de barriere stressen ellers ville medføre. Det er vigtigt at være opmærksom på, at vi med denne model gøres opmærksom på, at stressreduceringen skal foregå i et samspil mellem personen der oplever stressen, og de omgivelser personen skal fungere sammen med.

Dagen startes med et teorioplæg, hvor Hejlskov/Uhrskov modellen præsenteres – Herefter skal I have “2hands on” – når I skal arbejde med modellen.

Coaching som metode

Coaching er en meget anvendt tilgang når mennesker ønsker støtte til at forbedre strategier eller tilgange til hverdagens mange udfordringer.

At have coachinginspirerende samtaler med normalt begavede unge/voksne med ASF og ADHD, betyder bl.a. at man som fagperson er nødt til at sætte sin egen viden i parentes. Fokus er derfor ikke hvad jeg som fagperson ved og mener om personen. Fokus i stedet rettet mod, at få den unge til at formulere egne ønsker og tanker. Det kan være en udfordrende rolle for fagpersonen.

I dette tema rettes fokus mod, at udpege de elementer i den traditionelle coaching og så koble dem med kendte metoder som bruges til personer med udviklingsforstyrrelser.

Kurset tilrettelægges i en kombination af teori og erfaringer fra praksis med at lave coachinginspirerende samtaler med unge /voksne med udviklingsforstyrrelser.

Hvordan kan der arbejdes med at udvikle medbestemmelse og medindflydelse?

I dette tema inspireres til at målrette indsatsen mod at skabe læring, med det formål at få de unge/voksne med ASF og ADHD til at se mening med, at få medindflydelse og at være medbestemmende – i forhold til deres samlede hverdagsliv.

Det kræver ofte en særlig indsats, at få de unge og voksne med udviklingsforstyrrelser til at indgå i de systemer, der danner rammen om mulighederne for at indflydelse og være medbestemmende.
Konteksten har således en stor betydning for, hvordan de unge /voksne oplever at blive taget med på råd omkring vigtige livsforhold.

Fokus på denne temadag bliver således en kobling mellem at få kortlagt forudsætningerne for at være medbestemmende og de kontekstuelle rammer, der udgør mulighederne for at få medindflydelse og være medbestemmende. Kurset tilrettelægges i en kombination af teori og erfaringer fra praksis – Hvor fokus har været at udvikle læring og meningsbærende rammer, der har skabt interessen for at arbejde med medindflydelsen

Samarbejdsmappen som metode

Det er vigtigt at tydeliggøre overfor både kommunerne og de unge, hvordan der arbejdes med at indfri formålet med at være tilknyttet det konkrete sted.
Ligeså vigtig er det at dokumentere hvordan der samarbejdes med den enkelte unge. Det er således det fokus, der bør være i det pædagogiske udviklingsarbejde.
Konkret anbefales det at indsatsen omkring den enkelte unge, dokumenteres via samarbejdsmapperne – Tanken er at hver ung skal have sin egen mappe.

Formålet med mappen er følgende tre ting:

  • At tydeliggøre overfor den unge hvad der samarbejdes om, hvordan der samarbejdes og hvilke metoder, der kan kompensere for de vanskeligheder den enkelte møder i hverdagen.
  • Synliggøre de overordnede formål der samarbejdes om – dette gøres ved sammen med den unge at udpege de konkrete delmål.
  • Dokumentere overfor kommunen, hvilken forskel den rigtige pædagogiske tilgang gør for den unges udviklingspotentiale.

Samarbejdsmapperne udvikles primært med det formål, at have et konkret redskab som kan synliggøre overfor den unge, hvad samarbejdet målrettes mod.
Samarbejdsmappen bliver således også en indgang, der kan bruges når der arbejdes med at tydeliggøre hvordan den unge får medbestemmelse og medindflydelse på egen udvikling.
Sidst men ikke mindst kan samarbejdsmappen blive det redskab, der samler viden omkring den unges forudsætninger – En viden som kan være afgørende for, at det gode hverdagsliv kan fortsætte, når den unge skal indlede samarbejde med andre instanser.

Ugesamtalen som metode

Ugesamtalen som metode, har sit vigtigste fokus i kontinuiteten og i systematikken. Hvilket ofte er forudsætningen for at de mennesker, der er i vores tilbud kan finde det meningsbærende i den pædagogik, der kendetegner vores indsats.
Med ugesamtalen lægges der op til at den primære medarbejder og den konkrete person, holder en ugentligt samtale. Denne samtale er bygget op omkring en konkret systematik, hvilket ofte er forudsætningen for at personen kan få et overblik over det, der samarbejdes om. Ligesom det er en vigtig forudsætning for, at personen kan få et overblik over den proces vedkommende er en del af.

Ugesamtalen som metode kan bruges til både, børn, unge og voksne med særlige kognitive forudsætninger.
Ugesamtalen tilrettelægges med et individualiseret fokus, hvilket betyder at metoderne målrettes den enkeltes særlige kognitive forudsætninger.
Ugesamtalen tilrettelægges med de metoder, der kendertegner god pædagogisk praksis i indsatsen til personer med ASF og ADHD. Det betyder, at det visuelle, de kognitive metoder og en anerkendende tilgang anvendes.

Min vigtigste erfaring med ugesamtalen er, at når kontinuitet, systematik og strukturen er tilrettelagt ud fra personens forudsætninger, oplever personen værdien i at udtrykke sin mening og sine behov – Det at blive hørt og mødt med et ønske om at forstå, er en helt afgørende forudsætning for udviklingen og trivsel.
Når der undervises i denne metode indledes der med, at perspektivere formålet med ugesamtalen, herunder drøftes hvordan ugesamtalen kan forbedre stedets tilgang til brugerne.

Så præsenteres konkrete bud på hvordan ugesamtalen kan tilrettelægges – dette så evaluering af metoden bliver en mulighed. Vi afslutter med at I skal skal arbejde med metoden – som minimum får I tydeliggjort overfor hinanden, hvorfor denne metode vælges til.

website af atriumWeb ApS - Online markedsføring

Dorthe Hölck
Cookie- og privatlivspolitik